10. klasse på Privatskolen

Privatskolen er en af de to skoler i Frederikshavn, der tilbyder 10. klasse. Undervisningen foregår i skolens nye fløj, i store lyse, tidssvarende lokaler.

Tiende skoleår på Privatskolen er et fagligt arbejdsår

Der er få ledige pladser i de to kommende 10. klasser. Lyt til vores radiospot nedenfor.

Det er skolens mål at gøre alle elever parate til at aflægge afgangsprøverne med gode resultater. Vi forventer, at eleverne i vore 10. klasser er klar til at arbejde målrettet, at de møder til tiden, at de er klar til hjemmearbejde og at de er parate til at give deres bidrag til, at klassen og undervisningen kommer til at fungere.

Vi forsøger at skabe et godt fagligt, socialt og målrettet undervisnings tilbud til hver enkelt elev. Derfor opretter vi kun to tiendeklasser med maksimalt 20 elever i hver klasse. De år, hvor vi opretter én tiendeklasse, kan elevtallet være maks. 24 elever.

Skoleåret vil bære præg af, at fagene og undervisningen er det primære. Tysk er valgfag i 10. klasse. Fravælger man tysk, har man mulighed for, at vælge ekstra faglig støtte i de timer, hvor resten af klassen har tysk.

Som et bånd igennem årets skema er tematimerne placeret. De tre tematimer læses af klasselæreren, og her arbejdes tværfagligt, emnepræget, samfundsrelateret og utraditionelt.

Hver uge har eleverne 2 aktivtimer, hvor der er fysisk aktivitet på skemaet. Det er en anderledes måde at være sammen på, som gør det sjovt og lærerigt at gå i 10. klasse.

10. klasse har tradition for et eller andet “ryste-sammen-arrangement” i starten af skoleåret og en lejrskoletur. Turen er af en uges varighed og går til en af Europas hovedstæder, og formålet er selvfølgelig af både faglig og social art.

Eleverne i 10. klasse skal deltage i 14 dages brobygning. I løbet af året vejledes eleverne af klasse-/faglærer og skolens vejleder. Med baggrund i elevernes ønsker, drømme og de resultater de opnår i dagligt arbejde, gøres der et stort arbejde for at udarbejde en uddannelsesplan for hver enkelt elev. Planen er tænkt som et nyttigt redskab til ”livet efter 10. Klasse”.

Om økonomi – foruden skolepenge…

Udgifter til lejrskole: ca. 3.400 kr. betales af eleverne. Dog modregnes det allerede betalte depositum.
Udgifter til outro-tur: ca. 500 kr.
Hvis klassen inviteres med EU-støtte til Europaparlamentet i Strasbourg: ca. 1.545 kr.
Der tages forbehold for prisændringer for alle lejrskoler, overnatninger og ekskursioner.