Talentpleje på Privatskolen i Frederikshavn


TALENTCAMP

Udfordring for de dygtigste.
Privatskolen i Frederikshavn kan som medlemsskole ved TALENTCAMP tilbyde den unikke mulighed for deltagelse ved TALENTCAMP, der udfordre de dygtigste elever i 7. – 9. klasse.

TALENTCAMP kort fortalt
TALENTCAMP er en forening, der understøtter og fremmer udviklingen af de dygtigste 10% i grundskolen. Foreningen består af skoler fra hele landet og tilbyder faglige udfordringer i dansk, engelsk og matematik til de dygtigste elever, der går i 7. – 9. klasse.

Undervisningen foregår på TalentCamps, som er forlængede weekender. Det er foreningens medlemsskoler, der skiftes til at afholde TalentCamps, og i løbet af skoleåret er vi rundt i hele landet. Hvert skoleår arrangerer vi tre TalentCamps for hver årgang i hvert fag.

Hvad koster det at deltage?
Den enkelte medlemsskole betaler et kontingent til TALENTCAMP for at kunne tilbyde et bestemt antal pladser til sine elever. Derudover er der en personlig deltagerbetaling og udgifter til transport. Det er forskelligt fra skole til skole, hvor mange udgifter skolen dækker.

Tag kontakt til skolens ledelse, hvis du ønsker at vide mere omkring Privatskolen i Frederikshavns konkrete muligheder og læs mere om TALENTCAMP på www.talentcamp.dk

SPORTSAKADEMIET

I samarbejde med 10. klasse på Privatskolen i Frederikshavn tilbyder vi Sportsakademiet, hvor du får en unik mulighed for at forbedre dine sportslige resultater koordineret med dine uddannelse.

Her får du blandt andet fælles morgentræning, tid til stævner og konkurrencer, coaching, mental træning og kostvejledning, test af fysisk udvikling og stort socialt netværk med ligesindede.

Alt dette i samarbejde med skolens faglige og boglige mål, der medvirker til, at den faglige udvikling følger din fysiske og sportslige.

Kontakt skolens ledelse eller sportslig koordinator Brian Pedersen Høj på telefon 5190 9322 og mail brho@frederikshavn.dk