Ansvar og pligter

Fritagelse fra undervisning og forsømmelser

Vi vil gerne opfordre til, at I som forældre er tilbageholdende med at bede om ekstra fritimer eller fridage. Det er vigtigt for os og værdifuldt for klassens fællesskab, at eleven fastholdes i en daglig sammenhæng med faglighed og social trivsel.

Ønsker I frihed for jeres dreng eller pige uden for ferier/fridage i op til tre sammenhængende dage, skal I bede fri via ForældreIntra til klasselæreren (for elever, som går i SFO, skal der også sendes besked til SFO-leder).

Ønsker I frihed for jeres dreng eller pige uden for ferier/fridage i mere end tre sammenhængende dage, skal I bede fri via ForældreIntra til skoleleder Anne-Mette Reeckmann (for elever, som går i SFO, skal der også sendes besked til SFO-leder).

Vi gør opmærksom på, at dette ikke medfører, at jeres barn fritages fra undervisningen. Det er jer som forældre og elevers eget ansvar at sikre, at I får samlet op på de ting, der har været arbejdet med på skolen, mens eleven har været fraværende.
Er eleven forhindret pga. sygdom meddeles årsagen til klasselæreren via ForældreIntra. (for elever, som går i SFO, skal der også sendes besked til SFO-leder).

Fritagelse for undervisning i idræt for en periode på mere end 4 uger kan kun ske, når eleverne afleverer lægeattest.

Krav om dagligt hjemmearbejde

På Privatskolen i Frederikshavn stiller vi tydelige krav til hinanden og forventer, at de bliver opfyldt.

Det betyder, at daglige lektier og skriftlige opgaver bliver forberedt og afleveret rettidigt.

Som privatskoleforældre kan I være sikre på, at lærerne vil reagere hurtigt, hvis de fælles aftaler ikke bliver overholdt. Vi forventer, at I hurtigt bakker om indsatsen, når et ekstra fokus er påkrævet.

Ordblind på Privatskolen i Frederikshavn

På skolen har vi elever fra 3.-10. klasse, som er blevet testet for ordblindhed. Hvis der er mistanke om ordblindhed eller dysleksi, vil eleven blive testet. Eleverne får undervisning i brugen af App-Writer, og der er 3 ordblindecaféer om året, som er frivillige for eleverne at deltage i. Den første ordblindecafé er med forældrene, hvor der vil være information om vejledningstimerne for eleverne og en “hands-on” introduktion til programmet App-Writer. Der er også skemalagte vejledningstimer for eleverne. Hvis man har spørgsmål eller ønsker at kontakte ordblindevejlederen, kan man altid gøre det via Intra eller ved at sende en mail til sj@pifrh.dk.